koldinghus
Prinsessekjoler
Tidligere udstilling
25. april 2024 - 1. september 2024
Dansesalen på Koldinghus er forvandlet til en spektakulær skueplads for et udvalg af kongelige gallakjoler, skabt af Jørgen Bender (1938-1999) til H.K.H. Prinsesse Benedikte, der er æresprotektor for Koldinghus. Der udstilles mere end 20 kjoler, der spænder over fødselsdagskjoler, en sølvbryllupskjole samt almindelige selskabskjoler i eksklusive tekstiler til en ventekjole og Prinsessens formidable brudekjole. Udover at give et fantastisk indblik i Jørgen Benders æstetiske og detaljerige håndværk, giver udstillingen også et vue over fire årtiers modehistorie, idet udvalget er skabt i perioden 1968 til 1999.
Om udstillingen
Tankerne bag udstillingen

Galleri
Videoer
koldinghus
Prinsessekjoler
I udstillingen "Prinsessekjoler" kan du beundre over 20 spektakulære kjoler fra H.K.H. Prinsesse Benediktes garderobe. Få et nærmere kig på de kongelige gallakjoler, skabt af modeskaberen Jørgen Bender i eksklusive tekstiler og farver til Prinsessen. I filmen deler Prinsesse Benedikte sine tanker om håndværk, design og sit samarbejde med Jørgen Bender.
En hyldest
Udstillingen vises i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag i 2024, og den er med sin storstilede iscenesættelse af mere end 20 smukke dragter udtryk for Prinsessens mangeårige virke. ”PRINSESSEKJOLER” er både en markering af Prinsessens runde fødselsdag, men også en kreativ hyldest til modeskaberen Jørgen Bender, der mærkede det kunstneriske kald i en ung alder. Bender var Kongehusets mest betydningsfulde modeskaber, der gennem fire årtier og skiftende modetendenser designede og syede bl.a. for Prinsessen, men også for Prinsessens mor og søstre; Dronning Ingrid, H.M. Dronning Margrethe og H.M. Dronning Anne-Marie.