Kongelige begravelser

Her kan du dykke ned i film om kongelige begravelser i Danmark. Når en monark dør, udfolder der sig en række unikke og historiske ceremonier, der er formet gennem århundreder. Disse film skildrer opbygningen af disse traditioner og de forandringer, de har gennemgået over tid. Med udgangspunkt i den seneste kongebegravelse i 1972 og de forskellige genstande, der knytter sig til en monarks død, får du et indblik i, hvordan ceremonierne har udviklet sig. Bliv klogere på de genstande og ritualer, der er en del af kongelige begravelser, og få en dybere forståelse for de traditioner, der præger disse særlige begivenheder.

Kongernes Samling

Kongelige begravelser og Kongernes Samling

På Rosenborg Slot kan du opleve enevoldskronen og regalierne, som kun bruges én gang i en monarks liv, nemlig ved castrum doloris. Kongernes Samling er en dynamisk samling af genstande, som stadig er i brug af Den Kongelige Familie. I filmen her forklarer museumsdirektør Thomas Thulstrup, hvordan flere af de udstillede genstande på Rosenborg Slot stadig benyttes ved en monarks død.

Kongernes Samling

Frederik 9.s død og begravelse

Nytårsaften 1971 holder Kong Frederik 9. sit livs sidste nytårstale. De unikke ceremonier, der følger ved en monarks død i Danmark, er rige på historie og tradition. Kongelige begravelser følger et nøje planlagt forløb, hvor hver detalje er betydningsfuld. I filmen guider museumsinspektør Peter Kristiansen os gennem begivenhederne ved den seneste kongebegravelse i Danmark og giver indsigt i de mange ritualer og skikke, der markerer afslutningen på en konges liv og regeringstid.

Kongernes Samling

Proklamationen

Da H.M. Frederik 10. trådte frem for at modtage folkets hyldest og blive proklameret af landets statsminister, fulgte han en ældgammel tradition, der kan spores tilbage til 1699. Denne ceremoni fik sin form, da Frederik 4. blev proklameret fra Københavns Slot. Historisk set var det storkansleren, der stod for udråbelsen, og traditionen foreskriver, at proklamationen skal annonceres i alle fire verdenshjørner. Men proklamationen i 2024 havde fået et nyt og spændende twist. Museumsinspektør Jesper Munk Andersen giver os en dybere indsigt i denne udvikling og traditionens historie.

Kongernes Samling

Castrum Doloris i 1972

I over 350 år har afdøde konger og dronninger hvilet på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Castrum doloris, som betyder "smertens leje" på latin, er den ceremoni, hvor prominente personers kister vises offentligt inden begravelsen. Denne tradition blev en fast del af de kongelige begravelsesritualer i Danmark efter indførelsen af enevælden i 1660, hvor Frederik 3. var den første konge, der lå på castrum doloris. Museumsinspektør Peter Kristiansen fortæller her i filmen historien om, hvordan castrum doloris er den eneste del af enevældens ceremoniel, der stadig gennemføres næsten uændret, som det skete ved den seneste kongebegravelse i 1972.

Kongernes Samling

Sørgeprocessionen

Den sidste rejse for en afdød monark starter fra Christiansborg Slotskirke. Efter castrum doloris bærer man kisten ud til en procession gennem København mod Hovedbanegården. En rute gennem byen, der næsten er uændret siden 1600-tallet. Tidligere blev kisten transporteret i en ligvogn under en himmel. Ved den seneste kongebegravelse blev den trukket på en kanonlavet med kongefamilien gående efter. Museumsinspektør Jesper Munk Andersen går processionens rute igennem byen og fortæller, hvordan man gennem tiden har sagt farvel til monarken.

Kongernes Samling

Castrum doloris 1906-1972

Da Christian 10. døde, blev hans kiste placeret i Gallasalen på Christian VIII’s Palæ, hvor kongen boede. Traditionen tro blev kisterne i tidligere tider altid stillet frem i en af hjemmets stuer ved et dødsfald, uanset om man boede på landet eller i byen og uanset samfundslag. Da Christian 9. døde, genoplivede man en storstilet castrum doloris-ceremoni, der trak tråde tilbage til de tidligere enevoldskongers begravelser. Museumsinspektør Peter Kristiansen forklarer, hvordan denne tradition har udviklet sig frem til den seneste kongebegravelse i Danmark i 1972.

Kongernes Samling

De ældste kongebegravelser

Da Christian 5. døde i 1699, blev hans lig balsameret, og vinduet i slotsgemakket blev åbnet. I Kongernes Samling findes den ældste beskrivelse af et castrum doloris i Danmark, nemlig Christian 5.s. Frederik 3., den første enevældige konge, fik også det første castrum doloris i Danmark ved sin død. Men da hans søn, Frederik 4., døde, blev denne storslåede ceremoni omkring kongebegravelser droppet. Museumsinspektør Peter Kristian dykker ned i historien og forklarer, hvorfor det skete. Han tager os med på en rejse tilbage til de ældste kongebegravelser, vi kender til.

Kongernes Samling

Afdøde kongers hårlokker

I Kongernes Samling findes en hårlok helt tilbage fra 1481 fra Christian 1. omhyggeligt bevaret. Men denne hårlok er ikke bare en kuriositet. I 1800-tallet opstod en tradition med at afklippe og gemme hårlokker fra afdøde. En skik der også inkluderede konger, hvis magt og hemmeligheder levede videre i deres efterladte hår. Museumsinspektør Jens Busck viser de kongelige hårlokker fra gemmerne.

Kongernes Samling

Christian 4.s sidste åndedrag

Træd ind i stueetagen på Rosenborg Slot, hvor du kan mærke historiens vingesus præcist dér, hvor Christian 4. tog sit sidste åndedrag. Museumsinspektør Jens Busck viser dig ind kongens kammer og afslører, hvor hans seng sandsynligvis stod, og du vil stå ansigt til ansigt med kongens dødsportræt. Oplev den intense atmosfære, mens du hører den dramatiske fortælling om de skæbnesvangre dage op til Christian 4.s sidste stund i februar 1648.

Kongernes Samling

Dronningens døde børn

Vi ser tilbage til en tid, hvor selv kongelige ikke var skånet for tragedier. Museumsinspektør Peter Christiansen går i gemmerne i Kongernes Samling, hvor voksafstøbninger af to af Charlotte Amalies afdøde børn fortæller en tavs, men stærk historie om tab og kærlighed.

Kongernes Samling

Hofsorg

Dyk ned i en af Danmarks mest fascinerende, men ofte oversete, traditioner – hofsorg ved en monarks død. Museumsinspektør Jesper Munk Larsen tager dig med på en rejse gennem tiden, hvor han trækker de historiske linjer fra 1700-tallet og frem til i dag.

Kongernes Samling

Kongens sidste måltid

Den 28. januar 1906 spiser Kong Christian 9. sit sidste måltid, uvidende om, at tiden for hans lange regeringstid er ved at rinde ud. Dette øjeblik, hvor en æra slutter, er blevet bevaret gennem et enkelt menukort, nu gemt i Kongernes Samling. Museumsinspektør Jens Busck tager os med på en rejse tilbage i tiden, hvor vi går i detaljer med kongens sidste timer.

Kongernes Samling

Kongernes dødsmasker

Museumsinspektør Jesper Munk Andersen afslører en fascinerende, men dyster skik fra 1600-tallets Danmark. I Christian 5.'s tid var trenden at forevige monarken i dødsøjeblikket ved at skabe en afstøbning af hans ansigt. Oplev en side af historien, der måske kan virke makaber for os i dag, men som dengang var et symbol på ære og respekt for monarkiet.